|
Fødsel
og nyfødte killinger
Hunkatten:

Moder-katten er stærkt knyttet til sine nyfødte killinger, og
forlader dem nødigt. Det vil det være en god ide at sætte mad og
vand i nærheden af fødekassen sammen med en kattebakke. Man bør give
hunkatten og killingerne den fornødne ro. I de første dag efter
fødslen kan det ske, at hunkatten flytter killingerne, undertiden
flere gange til et ny sted. Det er en instinkthandling, der har til
formål at beskytte killingerne. Hvis hun flytter killingerne, må man
acceptere det, og så flytte hende fødekasse til hendes nyvalgte
plads.
Mælkekirtlerne er ofte spændte lige efter fødslen, men dette aftager
efterhånden som diegivningen kommer i gang. Killingerne stimulerer
mælkeproduktionen ved at massere kirtlerne med poterne. Husk at
tjekke hunkattens mælkekirtler for at sikre, at de er bløde, da der
kan opstå behandlingskrævende mælkekirtelbetændelse. Ved hårde
og/eller røde spændte mælkekirtler kan let massage afhjælpe, men
hold skarp øje med, at tilstanden ikke forværres. Almindeligvis vil
killingernes jævnlige dien dog hindre at betændelse opstår.
Killingernes udvikling:
Killinger fødes døve og med lukkede øjne, men deres lugte-
og smagssans er til stede ved fødslen. De er ude af stand
til at gå, og deres overlevelses afhænger fuldt ud af deres
mor.
Birmakillinger fødes hvide uden synlige aftegninger. Alt
afhængig af maskefarven vil de dog langsomt tage farve
derefter - nogle farver ses tidligere end andre.

Når killingerne er født, skal de tjekkes for ganespalte (ses
dog forholdsvis sjældent). En killing med ganespalte kan
nemlig ikke lave undertryk, når den sutter, så den kan ikke
få mælk ud af patterne. Man kan desuden også tjekke, at de
kan tisse og have afføring ved at stryge dem med en fugtig
klud hen over kønsdelene. Navlestrengsstumpen tørrer ind
efter nogle få dage – hold øje med, at der ikke går
betændelse i den - det vil da være varmt, rødt og hævet.
Øjnene åbner sig normalt ved 8.–10. levedøgn, og man vil se,
at de har et mat skær. Hunkatten vil gerne have, at
killingerne ligger mørkt, og instinktivt beskytter hun
killingernes små øjne mod sollys. Mange bruger det at lægge
et tæppe eller et håndklæde hen over fødekassen. Hvis øjnene
ikke er åbne inden 12. dag, må man forsøge at vaske dem med
gazestof, opvredet i kamillete (gaze – f.eks. fra et
elastikbind - fnugger ikke).
De første par dage efter at killingerne har åbnet øjnene, er
det almindeligt, at der er lidt snask i øjnene, som skal
vaskes væk. Bliver der ved med at være snask, så få en
dyrlæge til at se på killingerne. En killing med
øjenbetændelse vil normalt have ophovnede, sammenklistrede
øjne, og øjenlågene vil ofte være hævede. En ubehandlet
øjenbetændelse kan risikere at give blindhed, så derfor er
det vigtigt, at killingen bliver behandlet.
Moderen vil efter hver diegivning rense killingerne ved at
slikke dem rene for urin og afføring. Denne rengøring er
vigtig for killingerne, da det bl.a. er med til at stimulere
lunge- og mave-tarmfunktion.
Når killingerne er omkring tre uger, begynder de at blive
mere aktive. De første tegn på leg viser sig, og de begynder
selv at kunne vaske sig rene. Mange hunkatte begynder at
afvise deres killinger, når de er 6-7 uger gamle – andre
lader deres killinger die meget længere, og man kan
undertiden se 6-9 måneder gamle katte die hos deres mor.
|
Mælkeindtag og tilvækst:
Killingerne vejer normalt 80-120 gram ved fødslen, og de fødes
med et sukkerdepot i leveren, så de har næring til de første
timer. Sukkerdepotet reduceres imidlertid hurtigt, hvorfor det
er vigtigt, at killingerne kommer i gang med at die så hurtigt
som muligt. Killinger indtager, og har behov for 2-3 ml mælk
hver 3. time i de første døgn.

De første timer af killingens liv,
er deres tarmvæg gennemtrængelig for antistoffer – herefter
"lukker" tarmen, så antistoffer ikke kan optages. Derfor er det
vigtigt, at killingerne får den antistofrige råmælk fra moderen
lige efter fødslen. Antistofferne giver killingerne den såkaldt
"passive immunitet", og er en vigtig beskyttelse mod infektioner
– specielt når killingerne er små og modtagelige. Antistoffer
fra moderens råmælk kan imidlertid også være fatale for
killingerne, idet de kan ødelægge killingernes blodceller, så
killingerne dør. Dette kan kun ske hvis morkatten har blodtype
B, og farkatten er blodtype A – en situation der kan undgås ved
at blodtypeteste sine avlskatte (læse mere under blodtyper).
Det
er en god ide at veje sine killinger 1 gang om dagen på
nogenlunde samme tidspunkt hver dag, for at holde øje med om de
tager fint på. De første dage tager killinger mellem 4-8 gram på
om dagen. Efter nogle dage tager de mellem 10–15 gram på om
dagen, i gennemsnit.
Efter
ca. 8.-10. levedøgn øges mælkeindtaget til 5-7 ml ved hvert
måltid. Dette kan du naturligvis ikke kontrollere, men du kan
holde øje med, at killingerne tager godt på i vægt.

Når
killinger er ca. 3 uger gamle vil deres vægt ligge på mellem
300-350 gram, og ved 6-7 ugers alderen vil deres vægt være på
ca. 700-800 gram. I gennemsnit er tilvæksten ca. 90 gram pr. uge
indtil 8 ugers alderen.
Fra
8-12 uger er den gennemsnitlige tilvækst ca. 115 gram om ugen.
Der er dog ofte forskel i tilvæksten, således at killinger fra
et mindre kuld har en større tilvækst end killinger fra et
større kuld. Det kan også medføre, at killinger fra et større
kuld kan være 1-2 måneder længere om at opnå voksenstørrelse end
killinger fra et mindre kuld.
Hvis
morkatten ikke har nok med mælk til at opretholde normal
tilvækst på killinger under 4 uger, kan man give killingerne
modermælkserstatning som supplement. Tager killingerne fint på i
vægt, kan man vente med at give supplerende fast føde til de er
mellem 4-5 uger.
Ved
4-5 ugers alderen skal killingerne altså have foder ved siden af
modermælken, og her kan man købe færdigt killingefoder både
vådkost og tørkost af mærkerne Hill's, Royal Canin eller
Specific (alle de nævnte mærker er gode og lødige produkter).
Samtidig kan man de første par dage give en knivspids Zoolac for
at killingerne kan opbygge en sund tarmflora. Man kan evt.
blande lidt kaffefløde eller tigermælk i maden også. Anden
alternativ til killingemad er at blande et surmælksprodukt
(f.eks. A38) med lidt fint hakket kød, majsvælling eller man kan
give risgrød (Nestlé produkt) med lidt kogt kylling eller fisk.
Husk
altid at bruge et foder af god kvalitet.
|
Dårlig mave (killingemave):
Dårlig mave kan forekomme i forbindelse med overgang til fast
føde, og det bør behandles hurtigt. Man bør koge lidt ris og
komme det i maden, men man bør ikke ændre hele killingers
normale foder og udelukkende sætte dem på diæt. Det vil være
godt at give killingerne en smule Zoolac i maven. Vil de spise
A38 eller evt. kogte fisk med ris, er det også en mulighed.
Ellers må det siges, at dårlig mave bør behandles, allerede
efter få dage med diarre. Der er forskel på lind mave og diarre,
og en alvorlig diarre bør behandles af dyrlægen.
Ormekur bør også gives til killinger. Efter aftale giver de
fleste dyrlæger opdrætterne ormemiddel med hjem. En indekat vil
jo almindelig vis ikke være eksponeres for orm, men vær
opmærksom på, at orm kan gemme sig i hunkatten, og derved kan
det blive overført til killingerne - det har noget med
drægtighedshormonet at gøre.
|

Killingers normale
gennemsnitsudvikling:
1 uge
Øjne og ører er tillukkede, og killingerne putter sig sammen
hos morkatten og hinanden, for at holde varmen.
2 uger
Øjnene åbner sig. Killingerne ligger stadig tæt ved
morkatten og hinanden.
3 uger
Nu sker der noget - killingerne er mere mobile.
Rystekilling: Fænomen der ses indimellem som ukoordineret og
rystende bevægelse, der går over af sig selv. Vil du vide
mere, har de mere erfarne opdrættere mere viden. Det er
sjældent man ser dette, men det sker.
4 uger
Nu kan killingerne så småt begynde at optage fast føde, og
træning på kattebakken kan begynde.
5-6 uger
Killingerne lærer at jage gennem leg, og de leger meget med
deres søskende.
7-8 uger
Killingerne er mere uafhængige af deres mor, som ofte ser på
killingernes leg, og deres øvelser i at være kat.
10-12 uger
Killingerne er klar til at komme til sundhedsundersøgelse og
den første vaccination hos dyrlægen. HUSK at killinger skal
være mindst 12 uger inden de tages fra morkatten - og ikke
mindst sine søskende.

|
Salg
af killinger:
En
killing skal først og fremmest være vaccineret og have fået et
dyrlægetjek, men som opdrættere, har vi også opgaver:
Sælger
man kat til udstilling, så bør man kunne hjælpe sin killingekøber –
både med vask og diverse andre ting i forbindelse med en udstilling.
Man kan sige, at en killingekøber, som køber en kat til udstilling
og har betalt en udstillingspris for katten, ligeledes forventer
hjælp fra opdrætteren. Udstiller man ikke selv, må man gøre det
klart overfor killingekøberen, og bede denne om at hente hjælp hos
f.eks. Birmaklubbens konsulenter.
Sælger
man en kat til avl, bør man ligeledes kunne videregive råd og
vejledning til køberen.
Sælg
først dine killinger, når du er sikker på, du vil sælge dem - og
ikke mindst, når du er sikker på, hvad du sælger.
Husk at
dine killingekøbere skal behandles, som du selv gerne vil behandles.
Du alene
er ansvarlig for, hvad du sælger, og både Købeloven såvel som
Aftaleloven er gældende for salg af katte.
Alle opdrættere, der er medlem
af en af en hovedklub, og som har et stamnavn - jf. reglerne
- er omfattet af Købelovens regler, hvilket betyder, at vi
er omfattet af reglerne om fejl og mangler og
reklamationsret i forbindelse med køb og salg af kat.
Sælger man f.eks. en kat med
halefejl, kan den godt udstilles som kastrat, men det er en
god idé at skrive i købskontrakten, at katten har en
halefejl. Ligeledes bør man gøre det samme, hvis man sælger
en kat med en anden fejl.
Man kan finde
en standardkontrakt på Felis Danica's hjemmeside eller her
på Birma Klubben’s hjemmeside.
Man skal altid lave en
skriftlig aftale, når man sælger en kat. Det kræves af alle
registrerede opdrættere under FIFé.
HUSK der skal være
stamtavler på alle killinger, og stamtavlen skal altid følge
katten.
|
|