|
Om Birmaen
- måske den
mest mystiske og velbevarede racekat.
Historie
Om den
Hellige Birmas pludselige opdukken i Europa i begyndelsen af dette
århundrede går der mange eksotiske rygter, legenden herom står for sig i
afsnittet "Legenden". Det står imidlertid fast, at Birmaen blev
anerkendt i Frankrig i 1925, og et fint avlsarbejde blev gjort i
Frankrig og Tyskland. Desværre satte 2. verdenskrig næsten en stopper
for avlen, og der vides kun om overlevelse af 2 Hellige Birmaer, Orloff
og Xenia de Kaaba. Hertil ledes alle Birmaers stamtavler tilbage! Ved
forsigtig indblanding af andre racer lykkedes det igen at få avlen på
fode, og i 1955 blev den Hellige Birma igen anerkendt som selvstændig
race. Som type har Birmaen ændret sig bemærkelsesværdigt lidt - få andre
racer er det gået lige sådan. Det menes, at den første Hellige Birma kom
til Danmark i 1968 indledningsvis fra England og efterfølgende fra
Sverige og Holland.

Udseende
Den Hellige
Birma er en halvlanghåret, også kaldet semilanghåret, masket kat. Den er
af medium kropsbygning og størrelse med et dejligt rundet hoved, der
ikke på nogen måde må ligne et perserhoved. Profilen er ligeledes
afrundet og hagen gerne kraftig. Ørerne må ikke være for store eller
højt placerede. Øjenfarven skal være klar dyb blå og formen afrundet til
let oval. Pelsens farve er ret speciel. Der ønskes så stærk en kontrast
som mulig mellem maske- og kropsfarve. Kropsfarven svinger, alt efter
maskefarven, mellem mælkehvid og beige meget gerne med et let gyldent
skær. Få af de andre maskede katte har så gode kontraster, som det er
sædvane hos Birmaen. De maskede partier findes på ansigt, ører, ben,
hale og kønsdele. Se endvidere afsnittet "Maskefarver" nedenfor.
Poterne
Disse er den
Hellige Birmas "varemærke". De skal være helt hvide uden farvede
pletter; på forpoterne gå lige rundt med selve poten, og på bagpoterne
går de på bagsiden op i en kile mod hælen. Se også afsnittet
"Standarden, incl. farveskema med EMS-koder", der indeholder en tegning
af de hvide handsker og kiler.

Maskefarver
Indtil den
1.1.1990 var kun fire maskefarver anerkendt af FIFé, nemlig brun, blå,
chokolade og lilla. På FIFés generalforsamling i juni 1989 blev Birmaen
imidlertid også godkendt i følgende maskefarver (gældende pr. 1.1.1990):
-
rød
-
creme
-
bruntortie
-
blåtortie
-
chokoladetortie
-
lillatortie

Læg mærke
til, at tabbyvarianterne endnu ikke blev godkendt. På en udstilling i
Hannover i Tyskland den 21.-22. oktober 1989 blev de tabbymaskede
Birmaer imidlertid indstillet til godkendelse. 21 katte var udstillet i
farverne bruntabby, blåtabby, tortietabby, og endvidere et par enkelte
med sølv. FIFés dommerkommission gik alle de tabbymaskede Birmaer
igennem om søndagen, og alle var begejstrede og positivt indstillet
overfor, at de tabbymaskede Birmaer skulle godkendes på FIFés næste
generalforsamling i maj 1990. Den 26. maj 1990 blev denne
generalforsamling afholdt i Borås i Sverige, og tabbyvarianten blev
godkendt med øjeblikkelig certifikat-status, d.v.s. fra og med den 26.
maj 1990. Se endvidere de separate afsnit "Standarden, incl. farveskema
med EMS-koder", hvor alle 20 godkendte maskefarver er beskrevet samt
"Maskefarver" med farvefotos af de fleste maskefarver og udviklingen fra
killing til voksen.
Temperament

Birmakatten
er ukompliceret og besidder en stor tilpasningsevne. Dog bør Birmakatten
ikke være alene hos mennesker, der er hjemmefra det meste af dagen. Man
bør i sådanne tilfælde anskaffe endnu en kat (evt. en huskat, hvis
pengepungen ikke tillader køb af f.eks. to søskende på en gang). Har man
ikke mulighed for at have to katte, kan også en hund, en kanin, et
marsvin eller andet husdyr gøre det. Det vigtigste er, at den har
selskab af et eller andet væsen. Birmakatten går fint sammen med børn,
da den er meget glad, legesyg, bevægelig og under ingen omstændigheder
"ondsindet". Den passer også godt ind i et hvirvlende familiemønster, da
den ikke behøver så megen ro som den mere flegmatiske perserkat. Birmaen
er meget selskabsglad - en udpræget "familiekat" - og knytter sig mere
til sine mennesker end til boligen. Den er derfor også nem at tage med
på rejse. Ud over sin stærke sans for familiesamhørighed har Birmaen et
stærkt udviklet moderinstinkt. Birmaen er udpræget nysgerrig og følger
med i alt, hvad der sker, og den lægger en fantastisk sindighed for
dagen for at få lov til at "være med"! Det er en udpræget social race,
og man ser sjældent, at katte gensidigt vasker hinanden så meget, som
det er tilfældet med Birmaen. Birmakatte er livlige og charmerende,
intelligente og fornuftige.
Pelspleje
Med tanke på Birmaens ofte fyldige, halvlange pels må man sige, at
pelsplejen er yderst overkommelig. Det er sjældent, at Hellige Birmaer
har pels, der filtrer, og børstning en gang om ugen rækker ofte. Dog må
man hjælpe katten lidt oftere i fældningsperioderne.
|