|
Info om hunkat
En hunkat – hvornår og hvordan

En voksen hunkat af Den Hellige Birma vejer normalt mellem ca. 2,8
kg.-3,5 kg. Den vil almindelig vis være kønsmoden,
når den er ca. 12 mdr. gammel, dog kan dette
svinge noget. Her tænkes på, hvornår killingen er født (årstiden),
og hvor hurtigt den vokser sig stor. En dyrlæge som kender til alle
racers adfærd, vil sige, at en hunkat kan gå i løbetid fra 7
måneders alderen, men for racen Den Hellige Birma er det normalt
lidt senere. En hunkat skal være omkring 1- til 1½ år, før den får
sit første kuld - og under 2 år.
Den
første løbetid er normalt kortere, og ikke alle hunkatte har
støjende løbetider, det være lige fra små kurrende lyde til høje
kald og meget støjende adfærd. En hunkat kan være i løbetid i 3 – 6
dage. Når hunkatten har været sin første løbetid igennem, "kan" man
give p-piller, men det er ikke anbefalingsværdigt at give en kat
p-piller, da p-piller kan forårsage fysiske forandringer i
livmoderen og æggestokkene. Fortykket livmodervæg, cyster på
æggestokkene og i underlivet, mælkekirtelkræft og livmoderbetændelse
er helt almindelige forekommende bivirkninger. Derudover har
p-pillerne hos nogle hunkatte også en træls virkning på psyken, i
form af irritation og aggressivitet. Stop aldrig en løbetid med
p-piller, da det kan give hunkatten underlivsbetændelse, og
endvidere kan man risikere, at katten bliver steril af dem. De
fleste opdrættere bruger aldrig p-piller, da vi erfaringsmæssigt
ved, at det kan medføre rigtig mange problemer for hunkatten. Hvis
du vælger at give din hunkat p-piller, så giv altid p-piller som din
dyrlæge foreskriver, også selvom andre siger noget andet. Det
normale er at give 1 p-pille en gang om ugen på en fast ugedag.

Skal hunkatten parres, kan det anbefales (ikke
alle er enige i dette), at den går en løbetid igennem efter en
periode med p-piller, og derefter kan man parre hende. Går der 2
måneder efter man er stoppet med p-piller, så kan man også roligt få
parret sin hunkat.
Sørg for, at hunkatten inden parringen har fået
ormekur, og at den er vaccineret. Få din hunkat blodtype bestemt
(mange hankatte ejere kræver det, og det samme gør hun katte
ejerne). Der er intet farligt i blodtyperne, når bare det takles
rigtig. Den mest almindelige blodtype er A, men der kan forekomme
katte med blodtype B indenfor racen. Læs mere herom under blodtyper.
|
Hvorfor taler vi om
blodtyper?
Det skyldes, at
der forekommer blodtype B hos racen, og en hunkat med
blodtype B danner antistoffer over for en killing med
blodtype A.
|
Parring
Det er almindelig kutyme, at
det er hunkatte ejerens ansvar at bringe hunkatten hen til
hankatten. Enkelte hankatte ejere, lader hankatten komme
hjem til hunkatten. Nogle hunkatte går ud af løbetid, hvis
de flyttes og bliver utrygge, så nogle gange er det værd at
låne en hankat med hjem. Men de fleste kræver at hunkatten
bringes til hankatten - hvilket også er
anbefalelsesværdigt.

|
|
Hankatte ejeren
vil stille krav om at se:
Stamtavlen
Fiv og Felv attest
Vaccinationsattest
Navlebrok attest
Blodtype bestemmelsen
(Læs mere under info om parring) |
|
Nogle kræver, at
man betaler hele det aftalte beløb, når man kommer med sin hunkat til parring,
og så kan man komme til omparring enten ubegrænset eller op til 3
gange – nogle kræver halvdelen af beløbet, og nogle kræver (der hvor
man taler om pris pr. killing) betaling for den første killing,
eller et parringsgebyr for drægtighed.
Disse
udgifter forlanger hankatte ejeren ikke, for at være krævende, men
der er store udgifter forbundet med at holde egen avlshan. En
avlshan skal helst have et parringsrum, således de to kan gå i ro og
parre sig. Endvidere har hankatte ejeren et meget stort ansvar for,
at der ikke sker noget med hunkatten.
Det er forbudt at opdrætte killinger på en
stambogsført birma, uden man også får stambogsførte killingerne.
Derfor skal både hunkatte såvel som hankatte ejeren være medlem af
én af de fire hovedklubber.
|
En birma, som kan indgå i
avl, er en birma, som er sund og rask.
Man skal ikke avle på
skeløjede katte
Katte med navlebrok (det er
forbudt)
Katte med sammenvoksede
tæer
Katte med
halefejl/haleknæk
Katte med øvrige defekter
Skønhedsfejl som f.eks.
hvid hage plet og halespids, kan ikke anbefales
at anvende i avl. |
|

|
Den søde ventetid.….
Ca. 3 ugers tid efter
parringen, vil du kunne se dievorterne blive mere røde
og større. Hvis katten ikke er parret, går den i løbetid
igen, almindelig vis mellem 3 – 6 uger efter første
parring.
Hvis din hunkat er drægtig,
giver du hende mere fed mad gerne killingemad. Ca. 2 – 3
uger før forventet fødsel stiller du fødekassen frem til
hende. Du kan enten lave en selv, eller du kan bruge en
flyttekasse.
Det er en god ide at læse
nogle artikler om kattefødsler. "Politikens Kattebog"
kan anbefales. Ring også til din opdrætter, som kan give
dig gode råd og vejledning. Birmaklubben har også gode
artikler, du kan få tilsendt, eller du kan gå på
biblioteket og låne nogle gode kattebøger.
De fleste fødsler forløber
jo uden problemer, men måske skal du hjælpe med
navlestrengen eller andet, og derfor er det vigtigt, at
du har læst om kattefødsler.
Alle ens bekymringer
forsvinder, når man ser de helt vidunderlige
små killinger, og det er en oplevelse af de helt store
og for racen som helhed, er det godt, hvis nogle af
vores forskellige linjer kommer i avl. Vi kan alle
hjælpe med til at få kendskabet til netop denne skønne
og særdeles smukke race mere udbredt.
|
|

|
Hvis du ikke skal have killinger på din hunkat,
så giv ikke p-piller gennem længere tid, da brug
af p-piller øger risikoen for bl.a. kræft,
mælkeknuder og underlivsbetændelse.
Få derfor katten
neutraliseret, hvis ikke, den skal bruges til
opdræt. |
|
Tro ikke det er en
god forretning at være opdrætter. Der er rigtig mange udgifter
forbundet hermed bl.a. udgifter til hankat, vaccinationer,
ormekur, dyrlægeregninger, stamtavler, medlemskab af klubber
m.v.
Ingen penge kan dog
erstatte den oplevelse og glæde det er at opdrætte et kuld små
uldtotter. Det er alle pengene værd, men ikke noget man bliver
rig på, og man skal se på det som en hobby. Rig bliver man på
lykken ved at have små livsglade uldtotter, og man er også med
til at sikre at andre hjem, kan få glæde af denne smukke og
skønne race.
|
Hvorfor kan det
være svært at få lov at købe en kat til avl?
Desværre har det vist
sig, at kattehandlere også er interesseret i
racekatte. Oftest kender vi ikke de killingekøbere,
som gerne vil have en kat til avl, derfor er enhver
opdrætter rædselsslagen for, at en killing fra deres
katteri skal havne hos en kattehandler.
Derfor er det også
vigtigt, at man kun køber sin kat hos registrerede
opdrættere. Alle registrerede opdrættere er omfattet
reglerne for racekatteopdræt jvf. FIFé, og derved
sikrer du dig også, at det er en ren racekat, du
køber, da der skal være stamtavle på alle killinger.
Desuden er alle registrerede
opdrættere også omfattet af reglerne i Købeloven.
|
|
|