|
Info om hankat
En hankat - hvornår
og hvordan
En hankat
af racen den Hellige Birma vil almindelig vis være kønsmoden ved ca.
8 - 12 måneders alderen. Nogle hankatte kan allerede parre ved 8
måneders alderen, andre ved 1½ års alderen. Du vil også på anden
adfærd kunne se, at din hankat er kønsmoden. F.eks. vil han begynde
at kalde og trave frem og tilbage. Nogle hanner markerer sig på
alting i hjemmet.
|
Det er ikke nemt at holde
en fertil han, men de fleste gange, er der ikke noget
strinteri, før han er omkring 1 – 2 år eller mere. Hvis
hankatten begynder at strinte, gør han det ofte først i
sin kattebakke. Begynder han på det, er det
tidsbegrænset, hvor længe han kan gå, for måske vil han
derefter begynde at strinte på andre ting i hjemmet.
Hvis du har tænkt dig at
holde fertil hankat, skal du have mulighed for et rum,
hvor han må strinte, og hvor han har adgang til en
løbegård. En hankat, der bliver skældt ud, fordi han
opfører sig naturligt bliver stresset. En fertil han må
gerne have en kastrat pige som selskab, så keder han sig
ikke så meget.
Hvis han skal holdes som
avlshan, så væn ham til at gå nogle timer i det
rum/sted, hvor du har tænkt, han skal være som avlshan.
Har du ikke mulighed for et særligt hankatterum, så vil
du muligvis ikke kunne holde ham fertil særligt længe,
for det er rædselsfuldt at have en hankat, som strinter
over det hele. Alle bliver frustrerede, ejeren over
ødelagte møbler, og hankatten over man råber af ham. Man
kan med held benytte Feliway – et middel man kan købe
hos dyrlægen, og som trangen for hankatten til at
markere sig – virker på 70-90 procent af kattene.

|
Man skal ikke
glemme, at vi skal vise respekt for vores dyr. Sæt derfor aldrig en
anden – ellers mægtig sød hankat ind til din hankat, det tænder enhver
hankat af, og kan give slagsmål - så giv hankatten respekt for sit
område. Nogle gange hører man, at en hankat går sammen med en anden
hankat. Ja og det lyder jo fint, men kan ikke anbefales, da dette er
sjældent.
|
Kastration af hankatte kan
ske fra mellem 12 - 14 ugers alderen og til enhver
tidspunkt i hankattens liv. Skal hankatten ikke indgå i
avl, er det ganske fint at kastrere tidligt - og senest
omkring 6 - 8 måneders alderen.
Hvis du i
forvejen har en hankat evt. en kastrat, vil det bedste være at få din
nye hankat kastreret, når den er kønsmoden – eller tidligere. Det
skyldes, at 2 hanner - særligt hvis den ene er fertil, kan komme i
slagsmål, og har kattene først sloges, kan det være svært at få dem til
at blive gode venner igen.
De fleste hanner bliver som regel blide som lam, når de kastreres,
og mange gange betyder det intet, at man har en kastrat og en fertil
han gående sammen, men det kan give problemer, hvis ikke begge er
kastrater.

Her ligger hankatten i fuld narkose |

Her slår dyrlægen en knude på blodåren og sædstrengen -
ingen syning overhovedet. |

Det er meget vigtigt at dryppe øjnene på katten under
narkosen, så de ikke tørrer ud. |

Indgrebet er ved at være overstået |

Flot arbejde af en dygtig dyrlæge |

Så skal helten blot på benene igen! |
|
|
Husk også, at katte ikke er flokdyr. At vi kan have mange
katte i de forskellige hjem er naturligt, men de fleste
katte er dovne, og har mulighed for at lægge sig lidt væk
fra de andre, men enkelte katte kan have så stor dominans,
at de vil trives bedst i et mindre flok, eller som alenekat.
Dette er blandt andet en af årsagerne til, at man nogle
gange hører om, at en kat skal have et nyt hjem.
|

|
Hvis du
køber en hankat, og du vil bruge den til avl, bør du
sikre dig, at den også er avlsegnet. Køb derfor en
hankat, hvor opdrætteren er orienteret om, at du ønsker
at bruge den til avl. Har man købt en kælekat, kan der
evt. være stemplet i stamtavlen, at den ikke må ikke
anvendes til avl. Er der stempel i stamtavlen, og har du
fortrudt, så er der ingen vej tilbage. Det er nemlig kun
opdrætteren af katten, som kan få ophævet det stempel.
Ingen
katte af racen Hellig Birma bør på noget tidspunkt
parres med en ikke racekat, eller en blandingskat. Vi
ønsker at bevare vores race, og det kan alle som ejer en
birma hjælpe med til.
|
Har har
du købt din kat til avl, så ved opdrætteren, som sælger en kat til
avl, om der på linjerne ligger tendens til skeløjethed, halefejl
eller andet. Sundheden og temperament er vigtigt for vores race. Vi
er ikke alle enige om typerne, nogle ønsker de mere langbenede og
længere næser, men uanset hvad du ønsker, kan man gøre sig den
ulejlighed at se på forældre kattene. Har de noget af det, du kan
lide, så har killingen arvet 50 procent fra sin mor og 50 procent
fra sin far.
En
hankatte ejer skal være medlem af en hovedklub, hvis man vil leje
sin hankat ud til andre opdrættere. Ellers kan man ikke få
stamtavler på killingerne, og det er forbudt at benytte en kat med
stamtavle til avl, uden afkommet også bliver stambogsført. Det er
således også en hankatte ejers opgave at sikre sig, at hunkatte
ejeren er medlem af én af de fire hovedklubber.
|
En birma, som kan indgå i
avl, er en birma, som er sund og rask
Man skal ikke opdrætte på
skeløjede katte
Katte med navlebrok (det
er forbudt)
Katte med sammenvoksede
tæer
Katte med
halefejl/haleknæk
Katte med øvrige defekter
Skønhedsfejl som f.eks.
hvid hage plet og hvis halespids, kan ikke anbefales at
anvende i avl. De hvide pletter kan gå igen, og er en
fejl jvf. standarden.
De fleste opdrættere vil
dog sørge for, at en kat med omtalte fejl ikke går i
avl.
|
En kat af
racen Den Hellige Birma kan godt have for meget, eller for lidt
hvidt og alligevel være egnet til avl. De hvide
sokkers størrelse kan vi ikke styre, og selvom man parrer
to helt perfekte birmaer med hinanden, vil man se, at
aftegningerne på handskerne ikke behøver at blive perfekte.
Nogle af de bedste avlskatte, behøver heller ikke have perfekte
handsker for at give det videre til afkommet, men katte helt
uden hvidt på sokker/handsker, eller løbere der går helt op ad
benet, vil mange gange give det videre til afkommet. Det
vigtigste er dog typen. Øjenfarven skal være dyb blå, og
katten skal have en god pelskvalitet.

(Eksempel
på alt for meget hvidt)
Drøftelser om en hankat må have hvide hår på penis, er
en vurderingssag hos hver enkelt. Nogle mener, det kan være
mavehårene, som er forsat (også nogle FIFé dommers opfattelse),
hvorimod andre mener, det er at sidestille med en hageplet.
Du skal også sikre dig, at din hankat er vaccineret, og at den
løbende tjekkes for sygdomme. Enhver bør blodtypeteste sine
avlskatte, inden de bliver brugt til avl. Denne blodtype test er
en engangsudgift, og noget enhver seriøs opdrætter bør gøre brug
af.
|
Hvorfor
taler vi om blodtyper?
Det skyldes,
at der forekommer blodtype B hos racen, og en hunkat med
blodtype B danner antistoffer over for en killing med
blodtype A.
|

|
Når du låner din hankat
ud til parring, så lav altid en skriftlig
parringsaftale, hvor pris og andre betingelser
aftales. Prisen som hankatteejerne kræver for en
parring er forskellig. Der kan være tale om en pris
pr. levedygtig killing på f.eks, en fast pris – fra
3.000 til 3.500 pr. kuld (et kuld er mindst 3
killinger), eller prisen pr. killing. Nogle vælger,
at man betaler pr. killing – f.eks. 750/1.000 kr.
pr. killing måske med et max. beløb, og så betales
der for parringen eller første killing. Meget alm.
pris er en parring 1000 kr. når hunkatten kommer til
parring, dette gælder parring og
drægtighed. Derefter 600 kr. pr killing, dog i alt
max. 3.500 kr.
|
Man skal
ikke tro folk står i kø for parringer, mange gange skal en kat
udstilles, eller en anden opdrætter skal vise et kuld/afkom fra en
hankat, før der er henvendelser. Har du mod på at opdrætte, så tjek
hos din opdrætter af hankatten, om evt. hunner fra andre steder kan
anbefales til parringer. Nogle birma ejere lader deres katte løbe
løs i naturen, og det kan betyde en større risiko for din egen
hankat. Det skal dog nævnes, at de fleste ikke vil tage en hunkat
ind til parring, som løber løs i ude i naturen. Der er så mange
smitsomme sygdomme, at man risikerer sin hankats helbred. Du kan
også kræve en sundhedserklæring på hunkatten. Det er normalt med
kontroltest af sundhedstilstand samt en blodtypebestemmelse.
|
Alt i alt er der meget at
tænke på ved at have fertil hankat selv. Har du ikke
tid, lyst og mod til at opdrætte, er det en god ide at
kastrere din killing fra 12 – 14 ugers alderen og senest
ved 6 - 8 måneders alderen.
|
|