|
Blodtyper
|
Har
du besluttet dig for at opdrætte Birmaer, bør du sætte dig ind i
blodtype-problematikken, da blodtypeuforligelighed (NI*) kan
forårsage døde killinger indenfor det første levedøgn.
Ligesom hos mennesker findes der flere blodtyper hos katte,
nemlig typerne A, B og AB. AB-blodtypesystemet hos katte har
været kendt i lang tid, men hyppigheden af forekomsten blev
først undersøgt nærmere i 1986 i U.S.A. Mange katte er
efterhånden blevet undersøgt, i mange forskellige lande, og det
viser sig i alle disse lande, at Birmaen befinder sig i en
gruppe, hvor forekomsten af type B katte er 5-20%, sammen med
bl.a. Scottish Fold, Colourpoint, Japansk Bobtail, British
Shorthair, Devon Rex, Perser samt Somali. For Birmaens
vedkommende har 17-20% af kattene blodtype B. Med 20% B-katte
vil ca. 50% af alle birmakatte være heterozygoter (GENOtype ab)
ifølge arvelighedslæren. Disse 50% har blodtype A, men bærer
genet for blodtype B. Altså er kun ca. 1/3 af Birmaerne
homozygote A-katte. Selv hvis man kun avler på A-katte, vil der
altså til stadighed dukke B-katte op som følge af parringer
mellem heterozygoter (se senere).
Arvegangen på blodtyperne er ret simpel. Type A er dominant,
type B er recessiv (vigende). Det vil sige, at en kat med type B
er homozygot, hvorimod en type A kan være både homozygot og
heterozygot - d.v.s. "skjult" bærer af type B. Eller med andre
ord: blodtypen arves fra forældrene med ét gen (a eller b) fra
moderen og ét gen (a eller b) fra faderen. Da a dominerer over b
og dermed "skjuler" b'et, vil en kat med generne ab have
blodtype A - ligesom en kat med generne aa. En type O findes
ikke hos katten, som det er tilfældet hos mennesket, men i meget
sjældne tilfælde findes type AB, der nedarves separat.
|
Genotype/Fænotype:
Fænotypen er "det man kan se" - det vil i dette
tilfælde sige resultatet af en blodprøve.
Genotypen er kattens genetiske muligheder, hvilket når det drejer sig om
blodtyper betyder, at en type B altid er GENOtype bb, hvorimod type A
kan være GENOtype aa (homozygot) eller GENOtype ab (heterozygot - d.v.s.
type A, men med arveanlæg for type B).
Den sjældne type (FÆNOtype) AB er altså ikke det samme som GENOtype ab,
det vil derimod i langt de fleste tilfælde bare være en type A - omend
FÆNOtype AB også er en GENOtype ab.
For bedre at anskueliggøre hvad det er, vi taler om, stiller vi nogle
skemaer op:
Først parrer vi to type B katte:
Da type B er homozygot, bliver alle killinger type B. Her er der ingen
fare for NI* (se senere).
Herefter parrer vi to homozygote type A katte:
Da de er homozygote, bliver alle killingerne også type A. Her er heller
ingen fare for NI*.
Vi parrer nu to type A katte, som er heterozygote, altså GENOtype ab:
Ifølge Mendels arvelære giver dette: ¼ homozygot type A (GENOtype aa), ¼
type B samt ½ type A, som er heterozygot (GENOtype ab) - d.v.s. bærer af
B. Her er heller ingen fare for NI*.
Herefter kommer vi til parringen: hankat homozygot A, hunkat type B:
Da hankatten er homozygot, bliver alt afkommet type A (GENOtype ab) - og
her er der stor risiko for NI!!!*
Er hankatten heterozygot type A, hunkatten stadig type B, ser det
således ud:
½ bliver type B (bb) - uden risiko for NI*, hvorimod den ½, der er type
A (ab), har risiko for at dø af NI*.
Vender man det om og bruger en type B han på en type A hun, vil
fordelingen af killingernes blodtyper naturligvis følge de ovennævnte
skemaer, men UDEN risiko for NI*. Det er altså kun ved parringer mellem
hunkatte med blodtype B og hankatte med type A, at der kan opstå
problemer med NI*.
|
*NI = Neonatal Isoerythrolyse (Fading
kitten syndrome)
Neonatal betyder "nyfødt", Erythrolyse kommer af Erytr ("rød"),
lyse (opløsning). Iso betyder gældende individet. D.v.s. NI
betyder opløsning af de røde blodlegemer. Som hos andre levende
individer indeholder blodet visse antistoffer, og faren for NI
opstår, når en type B hun bliver parret med en type A han.
Killingerne er i princippet sunde og raske, men de type A
killinger, som findes i kuldet, vil være i fare for at dø, da
moderens mælk ofte indeholder store mængder antistof mod type A.
Når råmælk eller mælk med stærke anti-A antistoffer optages af
den nyfødte killing, kan der opstå uforligelighedsreaktion (NI)
hos killinger med blodtype A, idet disse antistoffer angriber
type A røde blodlegemer hos disse killinger. Type B killinger
efter type B mødre tager ingen skade af disse antistoffer, da de
jo har samme blodtype. Ikke alle hunkatte af blodtype B får
dette problem, nogle får kuld efter kuld uden problemer, idet de
ikke indeholder så store mængder antistof. Nogle gange kan man
også opleve, at killingerne ikke ligefrem dør, men at
halespidsen kan visne og falde af.
|
Antistofmængder
A-katte har også antistoffer mod B-blodlegemer, omend i små mængder.
Antistofindholdet undersøges ved titerbestemmelse - jo højere titer, jo
flere antistoffer. A-katte har titerværdier på 2 - 32 mod B-blodlegemer,
mens B-katte har titerværdier på 64 - 2048 mod A-blodlegemer. Dette
forklarer, hvorfor det er A-killinger efter B-hunkatte, der kan få
problemer, og hvorfor der ikke opstår problemer med uforligelighed ved
A-hunner parret med B-hanner.
Hvad gør man?
Man bør lade sine avlskatte blodtypebestemme, før man parrer dem !!
Det er en éngangsudgift, som evt. kan spare en for mange ærgrelser
senere. Mange dyrlæger kan i dag selv foretage en blodtypetest, men
ellers kan dyrlægen indsende en blodprøve til dyrlæge Annette B. Olesen,
Åkirkeby Dyreklinik, Almindingsvej 2B, 3720 Åkirkeby, tlf. 56 97 49 62.
Et par dage efter får dyrlægen en skriftlig attest med angivelse af
blodtypen. Man kan endvidere bede om at få målt titer-værdierne - dette
finder p.t. sted i Finland, men dyrlæge Annette B. Olesen sørger for det
fornødne.
|
Som noget "nyt" kan man sende en dna prøve (Spytprøve taget i
kattens mund) på en vatpind afsted til UC-Davis i Californien,
USA. Det koster 40 $ og man får besked via mail i løbet af 7-10
dage. Man sparer altså katten for at få taget en
blodprøve.
https://www.vgl.ucdavis.edu/services/cat/
|
Såfremt en hunkat med blodtype B er blevet parret
med en hankat med blodtype A, må man sørge for, at killingerne ikke kan
die hos moderen de første
16 timer (det tidsrum hvor killingen er i stand til at optage
antistofferne gennem tarmvæggen). Enten må man finde en amme med
blodtype A, eller man må "pakke moderens mave ind" (f.eks. med en
strømpe), så killingerne ikke kan sutte. Man må så selv fodre dem det
første døgn, indtil faren er overstået.
Er man så heldig at have en type A hun, som har født et par dage
tidligere, kan man også bytte killinger - hendes killinger vil være uden
for farezonen, og killingerne fra type B hunnen vil alle kunne tåle
hendes mælk uanset deres respektive blodtype.
Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på ordet "uheldet", da dette
ikke skal tjene som en anbefaling, men derimod kun som et godt råd om,
hvad man kan gøre, hvis uheldet har været ude. Det er trods alt, i et
sådant tilfælde, bedre at redde de små killingers liv, selvom de så må
undvære deres mors mælk det første lille døgn.
Her er det relevant at omtale nyere forskningsresultater om råmælk
kontra mælk:
|
Felin (katte) colostrum (råmælk) kontra
mælk
Typisk skifter colostrum til mælk i løbet af kort tids (et par
dages) diegivning. Ved andre arter er colostrum kendt for at
indeholde flere antistoffer end mælk. Derfor er det vigtigt, at
det nyfødte individ modtager colostrum for at være beskyttet mod
infektioner. Men til forskernes store overraskelse har det vist
sig, at felin colostrum (katte råmælk) og mælk indeholder stort
set de samme antistoffer. Der blev ikke fundet nogen nævneværdig
nedgang i indholdet af antistoffer i henholdsvis colostrum og
mælk i løbet af de første 2 ugers diegivning. Denne oplysning er
naturligvis yderst værdifuld, hvis man har nyfødte killinger,
hvis mor er død, er ude af stand til at producere mælk, ude af
stand til at passe sine killinger (f.eks. umiddelbart efter et
kejsersnit) - eller har råmælk, som kan være skadelig for
killingerne (se NI ovenfor). I en sådan situation kan
killingerne altså trygt overlades til en plejemor på et hvilket
som helst tidspunkt af hendes diegivning. Selv dage til uger
efter at hun har født, vil hendes mælk altså indeholde
tilstrækkelige mængder antistoffer til at kunne beskytte de
nyfødte killinger. |
Avlspolitik
Det er naturligvis op til den enkelte opdrætter, hvordan han/hun vil
tackle blodtyperne. Men det kan altså styres. Hvis man kan forstå
farvegenetikken, kan man også forstå blodtypesystemet. I andre lande har
man lært at leve med de to blodtyper, og hvis man tænker sig om, kan man
undgå problemer. Det må dog anbefales, at man parrer B-hunner med
B-hanner, mens A-hunner kan parres med både A- og B-hanner.
|
Konklusion:
Der er intet sundhedsmæssigt problem med blodtyper hos
birmakatte, når det tackles rigtigt! Blodtype B er ikke
"dårligt" blod, og det er heller ikke en sygdom. Det er
simpelthen en vigende blodtype, som af og til kan give
komplikationer, hvis man ikke har sat sig ind i
blodtypeproblematikken og handler derefter. Det er stort set det
samme som fænomenet "rhesus-børn" hos mennesker.
|
|
